Nodelæsning
Nodelæsning er vigtigt for dig af mange grunde: Du kan lære andres musik ved at læse noderne og indøve musikken i dit eget repetoire af numre, skalaøvelser, improvisationer etc. Du kan skrive dine egne ideer og musikstykker ned og på den måde dele den med andre musikere.
Nodelæsning er musikkens skriftsprog og stadig langt den letteste og mest udbredte måde at formidle musik på mellem udøvende musikere.
Nodelæsning er ikke en modsætning til et godt gehør, men en invitation til at lære nyt og til at fastholde dine musikalske ideer. Sammen med de gode ører er nodelæsning vejen til at kunne spille mange slags musik i mange sammenhænge.
Forskellige instrumenter har forskellige udfordringer i forhold til nodelæsning og jo bedre du bliver til at læse noder, jo bedre lærer du dit instrument at kende.
Nodelæsning kan enten være: Sekunda vista – noder du har set før og har haft tid til at forberede eller: Prima vista – noder du læser uforberedt og med det samme.
Selvom den første kategori er den mest almindelige, er prima vista en god disciplin at træne, hvis du vil blive bedre. Den øjeblikkelige udførelse af opgaven tvinger dine evner frem og du kan med det samme høre om du har ramt rigtigt eller forkert.
For al musikøvelse gælder det om at spille langsomt. Det gælder om at finde sit niveau og arbejde på kanten af hvad man kan: Bliver det for svært, kan man ikke løse opgaven og bliver den for let, så lærer man ingenting.
Der er virkeligt mange parametre i nodelæsningen: Fortegn, pauser, registre, bi-linier, taktarter med meget mere.
På www.nordalbrothers.dk har vi lavet en stor samling af opgaver, der starter med 3 toner og tager dig videre til et relativt avanceret niveau. Hvert afsnit eller kapitel indeholder en eller flere nye parametre, så du kan koncentrere dig om at lære fx punkteringer i et helt kapitel. Vores opgaver består af en node, som du spiller til en musikopgave. På den måde får du en fornemmelse af en rigtig musikalsk situation, du kan høre hvis du ikke spiller rigtigt i forhold til backingmusikken og du bliver presset til at spille igennem opgaven.
Nodelæsning skal holdes ved lige og læser man ikke i længere tid, skal man lige ned og have fat i sit niveau. Men ligesom at læse bogstaver, er det en god evne at besidde og den åbner og udvider som sagt din musikalitet og dine evner som musiker.
Eksempler på nodelæsningsopgaver: