Optagelsesprøver: Rytmer, rytmesans, time og feeling.

At swinge godt!

Vores sprog omkring de musikalske evner er desværre tit svært at gøre håndgribeligt og ligefremt. Vi forsøger at sprogliggøre begreber som swing, sammenspil, intensitet, nærvær og udtryk. Det er meget flygtige og luftige begreber, der ofte mavelander tungt, når vi vil udtrykke os skarpt og defineret.

Når ens evner forøges og ambitionsniveauet stiger, bliver øvelserne og målene også mere diffuse og ukonkrete. Det er ikke så svært og uoverskueligt, at lære at tælle til 4 igennem et stykke musik. Hvorimod dét at lægge godt tilbage på beatet og spille nogle swingende bluesy fraser er langt mere komplekst at forholde sig til.
Man skal fokusere på små opnåelige delmål som man med megen tålmodighed sætter sammen og som over tid, giver gevinst i en øget musikalitet.

Et parameter man f.eks. vil kigge på til en optagelsesprøve, kunne være rytmefornemmelse:

Det er naturligvis ét af de helt centrale begreber i rytmisk musik. Det er tit vigtigere hvordan éns rytmesans er udviklet i forhold til sværhedsgraden af éns fraser eller din viden om akkord/skala relationer. De store kunstnere berører os ofte fordi deres rytmesans er sublim.

Min erfaring er, at det er en evne der, efter lang tids spil og efter målrettede øvelser, indfinder sig i det stille: Pludselig kan man mærke en 4 takters periode i knoglerne uden at have tampet løs med fødderne, mens man krampagtigt tæller til 4 fire gange. Eller man kan jamme med nogle ligesindende og føle, at man er i “the pocket” hvor man er fælles om underdelingerne og groovet flyder let. Så er man desværre tit lidt arrogant over for evnen, da den føles som en indre musikalitet, og man har glemt hvordan det var ikke at have denne evne.

Man kan etablere en øveplan med øvelser i underdelinger, med backingmusik hvor man selv skal holde rytmen i fx 4 takter, med at arbejde med metronom på 2&4 -slagene eller på offbeat. Se filmen herunder.
Det er notorisk en evne der bliver bedre ved at spille musik i alle mulige stilarter, tempi, taktarter, men processen kan speedes betragteligt op ved at målrette arbejdet.Og så kan man oversætte det lidt fluffy udsagn “Dit solo spil er virkeligt velfraseret og swingende” med: “Du forholder dig aktivt og bevidst til underdelingerne og varierer startpunkterne i dine fraser, så de ikke alle starter på 1´slaget”

“Pauseøvelsen” – er en god øvelse til at få konkretiseret og tydeliggjort noget af dét det handler om. Du spiller til et backingtrack i 2 eller 4 takter efterfulgt af 2 eller 4 takter hvor du selv skal holde styr på underdelinger. Du kan altså ikke hænge din hat på trommeslagerens knage, men du må selv tage ansvar for hvor du er henne i takterne. Mængden af takter kan forøges, og det bliver naturligvis sværere og sværere jo længere perioden bliver.