Rytmer:

Optagelsesprøver: Rytmer, rytmesans, time og feeling.

At swinge godt!

Vores sprog omkring de musikalske evner er desværre tit svært at gøre håndgribeligt og ligefremt. Vi forsøger at sprogliggøre begreber som swing, sammenspil, intensitet, nærvær og udtryk. Det er meget flygtige og luftige begreber, der ofte mavelander tungt, når vi vil udtrykke os skarpt og defineret.

Når ens evner forøges og ambitionsniveauet stiger, bliver øvelserne og målene også mere diffuse og ukonkrete. Det er ikke så svært og uoverskueligt, at lære at tælle til 4 igennem et stykke musik. Hvorimod dét at lægge godt tilbage på beatet og spille nogle swingende bluesy fraser er langt mere komplekst at forholde sig til.
Man skal fokusere på små opnåelige delmål som man med megen tålmodighed sætter sammen og som over tid, giver gevinst i en øget musikalitet.

Et parameter man f.eks. vil kigge på til en optagelsesprøve, kunne være rytmefornemmelse:

Det er naturligvis ét af de helt centrale begreber i rytmisk musik. Det er tit vigtigere hvordan éns rytmesans er udviklet i forhold til sværhedsgraden af éns fraser eller din viden om akkord/skala relationer. De store kunstnere berører os ofte fordi deres rytmesans er sublim.

Min erfaring er, at det er en evne der, efter lang tids spil og efter målrettede øvelser, indfinder sig i det stille: Pludselig kan man mærke en 4 takters periode i knoglerne uden at have tampet løs med fødderne, mens man krampagtigt tæller til 4 fire gange. Eller man kan jamme med nogle ligesindende og føle, at man er i “the pocket” hvor man er fælles om underdelingerne og groovet flyder let. Så er man desværre tit lidt arrogant over for evnen, da den føles som en indre musikalitet, og man har glemt hvordan det var ikke at have denne evne.

Man kan etablere en øveplan med øvelser i underdelinger, med backingmusik hvor man selv skal holde rytmen i fx 4 takter, med at arbejde med metronom på 2&4 -slagene eller på offbeat. Se filmen herunder.
Det er notorisk en evne der bliver bedre ved at spille musik i alle mulige stilarter, tempi, taktarter, men processen kan speedes betragteligt op ved at målrette arbejdet.Og så kan man oversætte det lidt fluffy udsagn “Dit solo spil er virkeligt velfraseret og swingende” med: “Du forholder dig aktivt og bevidst til underdelingerne og varierer startpunkterne i dine fraser, så de ikke alle starter på 1´slaget”

“Pauseøvelsen” – er en god øvelse til at få konkretiseret og tydeliggjort noget af dét det handler om. Du spiller til et backingtrack i 2 eller 4 takter efterfulgt af 2 eller 4 takter hvor du selv skal holde styr på underdelinger. Du kan altså ikke hænge din hat på trommeslagerens knage, men du må selv tage ansvar for hvor du er henne i takterne. Mængden af takter kan forøges, og det bliver naturligvis sværere og sværere jo længere perioden bliver. 

Herunder kan du se øvelsen med pauser:

Metronom:

Herunder følger nogle eksempler på hvordan du kan komme endnu tættere på god rytmesans ved at arbejde målrettet med din metronom.

Backingtracks: Støtte eller krykker?

Der er ingen tvivl om, at det er sjovere og mere realistisk, at øve til god backingmusik. Det hele lyder næsten ligesom når man spiller “rigtigt” i et band elller lignende.
Det er der ikke noget galt med, så længe man er klar over, at en del af de musikalske parametre bliver passet af backingmusikken: At musikken ikke stiger eller falder i tempo, at akkorderne skifter på de rigtige steder etc.
Derfor oplever man tit, at dét man har øvet sig på, derhjemme til tracks er meget sværere at spille i virkeligheden, for dér skal man mestre det hele uden støtte eller stillads. 

Sørg derfor for altid også, at øve uden tracks og gerne i en musikalsk situation hvor andre medvirker – det er altid sjovere at spille sammen.
Det er en god ide, der fjerner dig lidt fra de trygge backingtracks, at arbejde intenst med din metronom.

Øvelse #1: Hyppigheden af metronomslagene sænkes:

Spil i fx tempo 100 – spil skalaøvelser, figurer, improvisationer mm med metronomen på alle 4 slag i en 4/4-dels takt.
Sænk metronom tempoet til 50 men spil i samme tempo som før- nu er metronomslagene kun på 1- og 3 slagene.
Sænk tempoet til tempo 25 – nu er metronomslaget kun på 1-slaget
Sænk tempoet til 12,5 (12 eller 13) – nu er metronomslagene kun på 1 slaget i hveranden takt.

Det er vigtigt at du forsøger at ramme 1 slaget samtidigt med metronomslaget for at tjekke om du har holdt tempoet.
Det er en øvelse hvor man virkeligt kommer til at mærke, og forholde sig til sin egen rytmesans. Her skal man selv tage ansvar for periodelængden og have styr på underdelingerne.

Øvelse #2

Samme øvelse: metronomen på tempo 50 men nu rykker vi metronomslagene 1 fjerdedel så slagene bliver på 2 – og 4 slaget stedet for 1 og 3. Det swinger bedre.
Forsøg også at rykke metronomslagene 1/8 så den ligger på off-beat.

Alt sammen øvelser der giver dig en god grounding, periodefornemmelse og får trænet og bevidstgjort underdelingerne.
Det er vigtigt ikke at fortabe sig i store improvisationer, hvor du glemmer fokus på rytmerne, men derimod at spille kontrollerede fraser eller skalaøvelser. Når du bliver bedre til det, kan du lukke mere og mere op for dine improvisationer.

Herunder kan du se øvelsen med metronomen:

www.nordalbrothers.dk har vi et helt afsnit med rytmisk imitation. Her kan du lære underdelingerne at kende, ved at gentage en forespillet frase/rytme. Det kræver, at du lærer 8´dele, trioler, 16´dele mm at kende. Det er fundamentet for at kunne forstå de rytmiske parametre og for at få dem implementeret i dit spil.

+45 21688194
en_USEnglish