Optagelsesprøver:

Her er tips, tricks, tanker og vejledninger til dig, der vil gå til en optagelsesprøve eller lign på fx MGK-kurser eller musikkonservatorier.

For at få fuld adgang til min online øvelsessamling, skal du tilmelde dig undervisning hos mig. 

Skriv til mig her:

"Gehør"

Optagelsesprøver #4

Gehør del 2:

Melodisk gehør.

Her kommer næste afsnit i forsøget på, at konkretisere og anskueliggøre de flygtige begreber, der tit anvendes til diverse optagelsesprøver.

Sidste del handlede om harmonisk gehør og nu er jeg kommet til den melodiske del af dette underlige og sagnomspundne begreb – GEHØR!

Dit melodiske gehør, lader dig opfatte og processere en melodisk frase. På sin vis er det mere enkelt end harmonisk gehør, da der jo kun kommer én tone ad gangen. Til gengæld er der typisk mange flere hændelser pr enhed – altså flere toner i en takt, end der er akkorder.

For mig handler det om, at aktivere en lang række kompetencer for at bruge det melodiske gehør.

Det kunne være intervaller, pauser, rytmer, forbindelsen til harmonikken og tonaliteten.

Det er by far, den disciplin hvor jeg skal hive flest værktøjer op af posen.

Jeg ønsker at kunne sanse en melodistrofe helt og ubetinget: jeg vil gerne forstå en melodistrofe, som jeg forstår en sætning på mit modersmål: uden bevidst at skulle hente grammatik og udtale-regler frem af tasken, men derimod intuitivt og omgående forstå og reagere på udsagnet.

Jeg mærker mit melodiske gehør stærkest i disciplinen “imitation”

Det er evnen til at gentage en frase på fx 2 takter i de følgende 2 takter.

Jeg har ikke tid til at stoppe op og analysere eller nedskrive frasen. Jeg aktivere alle de førnævnte evner samtidigt og bliver kastet ud i en intuitiv tilstand hvor jeg enten kan sanse frasen eller ej.

Jeg er omhyggelig med, at observere om det viser sig, at én af del-kompetencerne fx intervallerne er nede: så må jeg øve specifikt på dét.

Jeg er stor tilhænger af Solfege systemet – altså do-re-mi….

Det smukke ved dette system er, at toner er trin i forhold til en tonalitet.

Tonerne er ikke bare enkeltstående lyde, men knytter sig til den underliggende harmonik.

Ligesom jeg nævnte under “harmonisk gehør” har jeg også udviklet min eget personlige referenceramme eller association til de enkelte trin: gruntonen – Do der er “hjemmetonen” lidt kedelig, men som definitivt etablerer tonearten. 4. trin: Fa – der gerne vil trinvist tilbage til grundtonen – og som ikke passer godt på tonika akkorden, men er perfekt på 2. trins akkorden – subdominant-parallelen etc…

Det er også meget gavnligt, at lytte efter frasens grafiske udtryk: går den op eller ned, og typisk vil længere fraser indeholde en del gentagelser- tænk på Beatles´”Yesterday” 1.del: re-do-do eller 2. trin efterfulgt af 2 grundtoner (akkord C-dur). Efter et skalaløb (akkord E7) kommer de samme relative trinforløb fra molparallelen (akkord Amol) – frasens genbrug gør det lettere at sanse melodien.

Det er altså meget jordnære og konkrete færdigheder der let kan opøves. Imitations opgaverne er gode til at mærke hvordan de forskellige evner spiller sammen.

Jeg imiterer først lette 2 takters figurer i forskellig genrer og ender med at spille 4 takters figurer – noget der er en del sværere.

Optagelsesprøver #3

Gehør del 1

Harmonisk gehør

Tit bliver begrebet “gehør” nævnt i forbindelse med dét at vurdere en musikalsk indsats til fx en optagelseprøve. Det er et meget vagt og svævende udtryk og jeg vil herunder forsøge, at uddybe det:

Jeg vil dele det op i et harmonisk- og et melodisk gehør. Herunder om det harmoniske gehør:

Overordnet set, er musik på den ene side et kunstnerisk, følelsesmæssigt og oplevelsesrigt udtryk, der ikke så let lader sig indfange – musik er magi!
Men for os der står på den ene side af instrumentet er der også tale om en langvarig investering i at automatisere en masse evner og processer, så de flyder ubesværet fra vores skabende sind og ud i instrumentet. Det er vigtigt at skille skabelsesprocessen fra øveprocessen. Det er naturligvis ikke så funky, at tale om de kedelige repetitive øvelsestimer der bare handler om at gentage en bevægelse. Men dykker man ned i det kan det have en helt zen-agtigt kvalitet og bevarer man en ydmyg tilgang, så kommer resultaterne langsomt, men sikkert til én.

Det harmoniske gehør handler om at kunne sanse og orientere sig i akkorderne.
Det starter med, at man lærer at høre forskel på akkordtyper.
Her kan man lære de teoretiske regler for akkordopbygning og fx synge tertsopbyggede 4-klange.
Også et mere abstrakt gehør er gavnligt, så man opfatter fx en maj7-akkord som et subjektivt udtryk: jeg syntes personligt at -maj7 akkorden har noget lækkert, sødt og uskyldigt over sig. Men du skal finde dine egne referencer og associationer.
Der er ikke så meget musik der som harmonisk fundament kun har én akkord. Derfor er det vigtigt at kunne høre akkordforløb. En -maj7 akkord kan lyde helt anderledes end førnævnt i forskellige sammenhænge: Cmaj7-Fmaj7 har netop denne, lidt søde karakteristik, hvorimod Cmaj7-Ebmaj7 har en anden lyd over sig.
Da næsten al musik består af akkordkombinationer der er hørt før, er det en god ide, at lære at genkende dem: først og fremmest er der den tonale kadence – 1.4. og 5. trins akkorderne i en toneart fx C,F og G7 i tonearten C-dur.
Denne vending er så udbredt i al vestlig musik, at det er en god ide, at lære at høre den instinktivt og uden at skulle aktivere værkstedsprocesserne – bastoner, akkordopbygning mm.

Gehørsimprovisation er en fantastisk disciplin til at lære at høre akkordene i musikken, man spiller over og til at opbygge éns harmoniske gehør.
Spil over forskellige én-akkords musikstykker for at lære at finde grund- og trintoner der passer og for at lære klangen at kende.
Spil nu over musikstykker med flere akkorder.
Lyt gerne til musik uden at spille og læg mærke til hvordan du begynder at kunne genkende harmoniske vendinger uden at skulle læse dem fra noder eller becifringer.
Som udøver arbejder du på at bliver bedre og bedre til at mestre musikkens byggesten for på den måde at kunne skabe gode musikalske oplevelser.

I øvelsen spiller jeg først over én akkord, som jeg forsøger at dechifrere ved at spille solo henover akkompagnementet. Så kommer der to akkorder som jeg gør det samme med.
Herfra kan man spille over længere forløb eller andre kombinationer.
Jeg kan efterhånden ikke lade være med at høre disse harmoniske forløb og ligesom en god håndværker ser detaljer i et godt udført stykke arbejde, hører og analyserer jeg hele tiden harmonierne i den musik jeg hører og spiller.

Optagelsesprøver #2

Her er næste kapitel i føljetonen om dét at forberede sig på en optagelsesprøve på fx MGK, eller musikkonservatorier eller på at arbejde målrettet på at forbedre ens evner på sit instrument. (Se første afsnit herunder)

Vores sprog omkring de musikalske evner er desværre tit svært at gøre håndgribeligt og ligefremt. Vi forsøger at sprogliggøre begreber som swing, sammenspil, intensitet, nærvær og udtryk. Det er meget flygtige og luftige begreber, der ofte mavelander tungt, når vi vil udtrykke os skarpt og defineret.

Når ens evner forøges og ambitionsniveauet stiger, bliver øvelserne og målene også mere diffuse og ukonkrete. Det er ikke så svært og uoverskueligt, at lære at tælle til 4 igennem et stykke musik. Hvorimod dét at lægge godt tilbage på beatet og spille nogle swingende bluesy fraser er langt mere komplekst at forholde sig til.

Jeg syntes vi skal gøre en dyd ud af at afsøge øvelsesspektret for gode øvelser, der både er konkrete og som samtidigt styrker den underliggende musikalitet, så man får en bedre rytmesans, eller et bedre trinmæssigt gehør etc.

Man skal fokusere på små opnåelige delmål som man med megen tålmodighed sætter sammen og som over tid, giver gevinst i en øget musikalitet.

Før gennemgik jeg dét at spille til backingtrack, hvor der efter 4 takters musik var 4 tomme takter som man så selv skulle spille over og holde styr på rytmen og underdelingerne.

Herunder følger nogle eksempler på hvordan du kan komme endnu tættere på god rytmesans ved at arbejde målrettet med din metronom.

Først skal vi lige vende begrebet backingtracks

Eller måske man skulle kalde det for “krykker” eller et stillads vi støtter os til i øvningen.

Der er ingen tvivl om, at det er sjovere og mere realistisk, at øve til god backingmusik. Det hele lyder næsten ligesom når man spiller “rigtigt” i et band elller lignende.

Det er der ikke noget galt med, så længe man er klar over, at en masse af de musikalske parametre bliver passet af backingmusikken: at musikken ikke stiger eller falder i tempo, at akkorderne skifter på de rigtige steder etc.

Derfor oplever man tit, at dét man har øvet sig på, derhjemme til tracks, er meget sværere at spille i virkeligheden, for dér skal man mestre det hele uden støtte eller stillads. 

Sørg derfor for altid også, at øve uden tracks og gerne i en musikalsk situation hvor andre medvirker – det er altid sjovere at spille sammen.

Men en god ide, der fjerner dig lidt fra de trygge backingtracks er, at arbejde intenst med din metronom.

Øvelse #1: Hyppigheden af metronomslagene sænkes:

Spil i fx tempo 100 – spil skalaøvelser, figurer, improvisationer mm med metronomen på alle 4 slag i en 4/4-dels takt.

Sænk metronom tempoet til 50 – nu er metronomslagene kun på 1- og 3 slagene.

Sænk tempoet til tempo 25 – nu er metronomslaget kun på 1-slaget

Sænk tempoet til 12,5 (12 eller 13) – nu er metronomslagene kun på 1 slaget i hveranden takt.

Det er vigtigt at du forsøger at ramme 1 slaget samtidigt med metronomslaget for at tjekke om du har holdt tempoet.

Det er en øvelse hvor man virkeligt kommer til at mærke- og forholde sig til sin egen rytmesans. Her skal man selv tage ansvar for periodelængden og have styr på underdelingerne. Så bliver de luftige begreber herligt konkrete og håndterbare.

Øvelse #2

Samme øvelse: metronomen på tempo 50 men nu rykker vi metronomslagene 1 fjerdedel så slagene bliver 2 – og 4 slaget stedet for 1 og 3. Det swinger bedre.

Forsøg også at rykke metronomslagene 1/8 så den ligger på off-beat.

Alt sammen øvelser der giver dig en god grounding, periodefornemmelse og får trænet og bevidstgjort underdelingerne.

Det er vigtigt ikke at fortabe sig i store improvisationer, hvor du glemmer fokus på rytmerne, men derimod kontrollerede fraser eller skalaøvelser. Når du bliver bedre til det, kan du lukke mere og mere op for dine improvisationer.

Herunder kan du se øvelsen med metronomen:

"Langsom læring"

Optagelsesprøver #1

-Du vil gerne søge ind på et MGK kursus eller et musikkonservatorium.

-Du skal bestå en optagelsesprøve, eller du vil bare gene have en retning i dit arbejde med de musikalske færdigheder.

Musik kan mange ting: hvis du arbejder med øvning og progression, ved du allerede hvor fantastisk det er at kunne spille godt og at nyde glæden og legen i at spille musik med andre ligesindede.

Pludselig standser tiden og man er i en boble hvor musikkens sprog styrer og hvor det ikke er nødvendigt at tale og lave aftaler og planer – der er kun lige her og nu.

Men der er også andre stunder, hvor man frustreres over misforholdet mellem evner og ambitioner og hvor magien ikke opstår.

Her er en anden af musikkens gaver tydelig: langsom læring.

Udover det magiske, er musik jo også en række bevægelsesmønstre der skal mestres på rygraden og en række systemer, der indeholder de musikalske strukturer og byggesten. Her er det vigtigt at væbne sig med tålmodighed og opbygge en ydmyghed overfor de langsomme og tålmodighedskrævende evner der indfinder sig alt for modstræbende.

Som livskompetence, er det at kunne sætte sig mål, der ligger lige på den anden side af allerede tillærte evner guld værd.

Det er ikke svært at have ambitioner om at kunne mestre flygtige begreber som: “jeg vil gerne swinge godt” eller “jeg vil gerne have perfekt teknik” – det svære består i at analysere disse ambitioner så de kan opdeles i små bidder der er inden for rækkevidde af ens talent.

Her er det min erfaring, at det er godt at have en god lærer, der forstår dette og hjælper, coacher og udfordrer denne langsomme læring.

Det kan, helt konkret være, at opstille en øvelsesplan der i løbet af fx en måned lærer dig at få styr på de rytmiske underdelinger og tage ansvar for at dine solistiske udfoldelser forholder sig til underdelingerne, eller at opstille konkrete teknikøvelser, der kan måles i forhold til sikkerhed, tempo og overskud.

Det handler også om ikke at gemme sig bag en væg af undskyldninger – typisk noget med, at man har trang til at bevæge sig på sikker grund – dvs at spille noget der lyder godt, men som jo derfor er noget man mestrer og ikke behøver øve mere på – Det er derimod vigtigt, at dykke ned i de endnu skrøbelige og ufuldkomne evner som man ikke desto mindre kan se et mål med at lære. Et forløb med en lærer over en længere periode med stabile mødetider er centralt for at det bliver succesfyldt.

Konkret:

Et parameter man f.eks. vil kigge på til en optagelsesprøve kunne være rytmefornemmelse:

Igen en stor og luftig størrelse, der er svær at forklare, men tydelig at høre både hvis den er der eller ej.

Min erfaring er at det er en evne der, efter lang tids spil og efter målrettede øvelser, indfinder sig i det stille: pludselig kan man mærke en 4 takters periode i knoglerne uden at have tampet løs med fødderne, mens man krampagtigt talte til 4 fire gange. Og så er man desværre tit lidt arrogant over for evnen, da den føles som en indre musikalitet, og man har glemt hvordan det var ikke at have denne evne.

Man kan let etablere en øveplan med øvelser i underdelinger, med backingmusik hvor man selv skal holde rytmen i fx 4 takter, med at arbejde med metronom på 2&4 -slagene eller på offbeat.

Det er notorisk en evne der bliver bedre ved bare at spille musik i alle mulige stilarter, tempi, taktarter, men processen kan speedes betragteligt op ved at målrette arbejdet.

Og så kan man oversætte det lidt fluffy udsagn “Dit solo spil er virkeligt velfraseret og swingende” med: “Du forholder dig aktivt og bevidst til underdelingerne og varierer startpunkterne i dine fraser, så de ikke alle starter på 1´slaget”

Herunder kan du se øvelsen med pauser:

MGK

  • Tilmelding – hovedstadens MGK og MGK region sjælland: omkring 1. feb.
  • Infomøde tjek hjemmesider.
  • Beslut dig for 2 numre – forskellige karakterer – tempi, stilart, energi mm. Numrene skal være medium svære, så du får vist noget fagligt, men også er ”ovenpå” nummeret og ikke kæmper dig igennem et for svært nummer.
  • Øv numrene MANGE gange – både alene og med dén gruppe som DU tager initiativ til at samle (MGKérne hjælper måske med kontakter) Optag gerne dig selv på fx din smartphone og vær kritisk dommer på dét du hører.
  •  Dine egne numre, er den absolut vigtigste del af prøven. Sørg for at det bliver en fest at lytte til – det er hovedsageligt her du kan sikre dig en plads. Der bliver kigget på nogle skjulte parametre: din time/rytmefornemmelse, dine fraser i din improvisation, din tone eller lyd og din tilstedeværelse på scenen. Du skal ikke være unaturligt kæk eller sjov, men både være dig selv og samtidigt udstråle en vilje til at komme ind på MGK og en glæde ved at spille musikken.
  • Imitation: du skal gentage en frase der bliver spillet for dig. Øv dig i det – evt på nordalbrothers.com, hvor vi har et helt afsnit om imitation. Du kan også jamme med til musik fra fx youtube, hvor du forsøger at spille fraser du høre i musikken. Længere nede på siden gennemgår jeg mere om imitation.
  • Rytmisk imitation: du vil blive bedt om at klappe eller spille en forespillet frase – på samme måde som det foregående, men med det rytmiske aspekt for øje. Du kan træne ved at lave et grundtrin med pulsen i fødderne og så klappe forskellige rytmiske mønstre henover – der bliver kigget på din koordination og rigtig meget på din periodefornemmelse – typisk 2- eller 4 takters perioder.
  • Nodelæsning: du vil blive bedt om, at spille en kort node. Træn det gerne på nordalbrothers.com, eller læs noder fra diverse sangbøger mm. Det fylder ikke meget i den samlede prøve, men det er et oplagt sted at score lette point, da vi guitarister har et ufatteligt dårligt ry som nodelæsere og det er relativt let at lære at læse noder.
  • Daglig øverutine:
  • Spil skalaer, skalaøvelser til metronom eller backingmusik (garageband, backing fra youtube, loop-pedal mm)
  • Spil skalaen eller skalaøvelserne i et stykke let musik – fx en bluesrundgang eller andet backingmusik– lav en blanding mellem øvelserne og ”rigtig” solo.
  • Spil dine numre igennem.
  • Øv solostykkerne i dine numre: skaf noget backingmusik der passer og øv med et kritisk øre: optag det gerne – lav en opdeling af soloen i forskellige dele/emner som du øver enkeltvist og bagefter sætter sammen.
  • Øv imitation : ikke så lang tid, men hver dag.
  • Øv rytmeimitation på samme måde.
  • Øv nodelæsning på samme måde

Alt i alt ca 2-3 timers dagligt program. Det vil gøre dig rigtig god og klar til prøven.

God fornøjelse og held og lykke: Jesper Nordal

en_USEnglish