Her skriver jeg om dét at undervise i musik:

Du er velkommen til at læse mine tanker og send gerne en kommentar på jespernordal@gmail.com

En kreativ proces:

Hermed kommer en feltrapport fra øvelokalet på musikskolen.

Et af de hotteste ord i denne tid er kreativitet. Det bliver sagt og skrevet ofte, men sjældent udfoldet, beskrevet og forklaret – det giver ordet en mytisk, næsten religiøs klang, som jeg herunder vil forsøge at gøre mere jordnær:

Setting:

I øvelokalet er vores sammenspilshold med 6 elever i 7-9 klasse. Rytmegruppe og sang.

Alle eleverne har gået til undervisning i min. 3 år og er på et godt mellem niveau. Dvs ikke MGK- eller talentlinie niveau, men lige under – de kan spille akkorder og melodilinier rimeligt ubesværede, være i et groove og fornemme musikalske perioder og improvisere i pentaton-skala regi.

Vi er 2 lærere og vi underviser dem 45 minutter ugentligt.

Vi har etableret en tryg og humorfyldt stemning, hvor vi italesætter dét at improvisere, at lave fejl, at være en del af bandet og at vi er sammen om musikken. Vi spiller ofte selv med for at bibringe vores egen musikalitet som støtte og inspiration.

Vi besluttede os for at lave numre selv og begyndte på processen henimod deres første egetproducerede nummer. Vi lagde vægt på, at det var et band nummer, alle skulle bidrage til. Således blev det VORES nummer og ikke en enkelt elevs ejendom.

Oplevelsen ved den første kreative gnist var, at hvis vi bad dem om at finde på et vers, en akkordrække eller en melodi, så sad de måbende og spørgende tilbage. Hvis vi derimod gik en størrelse ned i musikkens byggeklodser – så virkede det: guitarist 1 fandt på den første akkord, trommeslageren blev bedt om at spille et beat han kunne lide. Mens alle spillede første akkord over beatet, fandt bassisten på en en-takters basgang. Keyboardeleven fandt på akkord nr 2 og guitarist 2 kom op med den næste akkord etc.

Så jammede vi i lang tid over dette stykke mens sangerne improviserede en lille melodilinie frem.

Det var svært at få dem til at kaste sig ud i det, men ved hele tiden at tage det alvorlige, det kunstneriske og udtryksmæssige ud af processen blev det lettere. Ved at gøre det uforpligtende og legende, fik vi hurtigt overvundet generthed og skabt en melodi. Da vi lærere kunne høre, at de havde fat i noget godt, stivnede og fastholdt vi produktet og sørgede dermed for at det ikke opløste sig i pjat og ironisk distance – så altså først leg og sjov og bagefter alvor og konsekvens.

Denne del af processen er, i vores øjne, en god måde til at fremme den kreative proces: Det var sådan, at gnisterne blev tændt og at de frit fabulerende fandt på de små kreative klodser, som vi siden samlede til et helt nummer.

Jeg oplevede, at de unge mennesker havde utroligt let ved at finde på musikalske elementer og at den stemning af lethed og tryghed vi havde skabt, gav grobund for de gode ideer. Det er således det mindste problem, at få dem til at åbne sig for deres egne ideer – det centrale er, at vi styrer det så det er muligt for dem at byde ind – at vi ikke kræver at de kan overskue mere en enkeltdelene og således ikke at ende i destruktiv selvkritik eller ironisk distance.

Her er et leadsheet på nummeret – vi gennemførte den samme proces som førnævnt på omkvædet:

Pointen her er, at den kreative proces er meget let og sprudlende – den fylder bare ikke ret meget i skabelsen af dette lille værk:

Vores rolle. som lærere var i høj grad at nudge og styre processen henimod nogle meget velkendte formgreb: 4 takters periode, dur/mol harmonik og -melodik.

Vores opgave blev ikke så meget at få de unge mennesker til at finde på, men derimod mere, at udfolde deres ideer i en musikalsk kontekst, der kræver overblik og viden om musikalske strukturer og praksiser.

Helt konkret handlede det om at få de musikalske ideer ind i en periode på 4 takter – gentaget 4 gange, så der er en groovemæssig sammenhæng hvor vi kan opbygge dynamik og intensitet i sammenspilssituationen byggende på deres intuitive fornemmelse af disse perioder.

Harmonisk er det spændende, at verset går i A mol, men omkvædet går i F dur. Denne harmoniske kompleksitet er ikke blevet italesat, men vi kan høre, at det er med til at løfte omkvædet og at det giver nummeret en stærk karakter.

Vi taler ofte med de unge mennesker om, at forstå musikkens byggesten og virkemidler. Vi forsøger, at opkvalificere vores oplevelser til en musikalsk faglighed, hvor vi lærer dem de rette termer og mekanismer.

Man kan naturligvis diskutere det påståede kreative i vores lille nummer: Det er som sagt lavet i den vestlige pop/rock tradition med et meget traditionelt bemandet orkester. Vi er langt fra avantgardemusikkens originalitetskrav. Men i sin egen målestok og i elevernes ører, er det en fin proces og et godt produkt.

Vi kunne spejle processen i innovationsteknologien og fx se processen i KIE modellen:

I det kreative rum har vi tilladt at lade ideer flyde frit.

I det innovative rum har vi sammensat og udvalgt ideerne til et koncept der virker musikalsk.

I det entrepenante rum har vi øvet og finpudset udførelsen af nummeret.

I forhold til originalitetsbegreber er der en bevægelse mod at knopskyde og justere på gammelkendte former og greb, på at ligge nye lag til gammel viden. Altså at bygge sin kreativitet og innovation oven på allerede eksisterende evner og praksiser. Det medfører naturligvis, at der skal arbejdes meget med det eksisterende repertoire og med de tilhørende øvelser og praksiser.

Der er også en stor fokus på det innovative, det kreative og de sociale aspekter af musikundervisningen: Denne lille feltrapport viser, at de faglige, tekniske og rutineprægede praksiser i høj grad kræver meget fokus og opmærksomhed.

Vi syntes, at det var en succesfuld proces og vi står bedre som hold og individer efter denne kreative proces.

Noget af dét der gjorde det muligt var elevernes relativt høje niveau – som sagt mindst 3 år i musikskolen og med meget ihærdige elevindsatser.

Med denne proces, bliver det meget tydeligt, hvor meget den tekniske faglighed betyder. Den kreative gnist er let at tænde, men det rutineprægede øvepensum der kræves for at forløse de kreative ideer, er svær at motivere til – og hårdt at gennemføre over længere tid. Vi oplever at modeller, planer, forløb, forventninger og metoder, der tjener til at styrke øveprocessen er vigtigte at blive italesat, systematiseret og udviklet.

For at være meget konkret har de rene kreative aspekter i processen med dette nummer måske fyldt 10%. Jeg håber, at der er ligeså meget drøn på udviklingen af læringsmiljøer, samtaler, og metoder, hvor vi bliver gode til at formidle de sidste 90% af den musikalske læring der kræves for at opnå gode fagligt funderede produkter og processer.

Ud over musikken, der jo altid er en oplevelse på egne præmisser, kan musikundervisning på skønneste vis, lære eleven om de gode livsegenskaber: vedholdenhed, tålmodighed, robusthed og selvkontrol.

Her er en lille interviewrække med nogle af Musikteamets elever:

https://www.youtube.com/watch?v=GMVUgYvE90s

Vi har i et længere forløb, forsøgt at lave en strategi for, hvordan vi hæver niveauet og fastholder eleverne. Der er ingen tvivl hos os om, at det drejer sig om at få eleverne til at spille så godt som muligt, så hurtigt som muligt. Det lyder naturligvis enkelt og selvindlysende, og vi har oplevet, at det er disse elementer vores arbejde drejer sig om. Det vil vi gerne opkvalificere ved målrettet og bevidst at arbejde med disse parametre. Vi oplever, at der er en enorm fokus på indmeldelse og på eventkulturen i musikskolerne. Det er meget godt og meget vigtigt. Vi oplever i det daglige arbejde, at der mangler systemer og værktøjer – udvikling og bevidstgørelse om begreber som: fastholdelse, motivation, øve-kultur, robusthed og tålmodighed. Vi arbejder med elever på folkeskolens 3.-6. trin, og de starter hos os som totalt begyndere. Vi arbejder med sammenspil og rytmetræning fra dag et. Vi arbejder bevidst med at tale elevernes niveau op – vi taler det faglige niveau op ved at spille musik, de kan forholde sig til, identificere sig med og lade sig fascinere af. Vi oplever, at børnene er meget motiverede til at lære, og jo mere “nørdet-faglige” vi er, jo mere nyder eleverne at se sig selv som kommende musikere. I interviewene er temaet “at øve sig” Selv om der kan forekomme overdrivelser, er det spændende, at i og med vi har italesat øve-kultur og -praksis fra den første dag, så er alle eleverne bevidste om, og tilmeldte vores praksis med at man øver sig meget på sit instrument. Som musikskolestrukturen er nu, er vi simpelthen nødt til at trække denne øvetid ind i elevernes arbejdsmetode – ellers oplever de, at når støvet har lagt sig efter den første begejstring, så demotiveres og afmattes deres musikudfoldelse i takt med at deres niveau mindre og mindre står mål med deres drømme og ambitioner.

Vi har udviklet en digital platform, så øvearbejdet er let og overskueligt, og så der er hjælp, når eleven sidder derhjemme og er i tvivl om øvemålene og – metoderne.

Vi oplever, at eleverne bliver bedre, hurtigere, de melder sig igen, vi spiller god musik og deres fortsatte virke i musikskolen sker på et højere niveau. Vi er sikre på, at vores elever er blevet mærkbart bedre med denne proces.  Vi håber at det kan inspirere alle i bestræbelserne på at komme ud over stepperne i musikskolerne.

www.musikteamet.dk

Jeg har lavet denne lille film med én af mine elever. Jeg syntes der fremkommer mange gode og brugbare pointer om dét at være talentfuld, -om arbejdsindsats, -om øve indsats og om musikalsk læring.

Her er mange spændende citater:

2.07 min: “Det har altid været lyst…..”

2.40 min: om at øve på kedelige ting….

4.30 min: om kreativitet….

5.15 min: “Et eller andet sted føler jeg ikke, at talent eksisterer…..”

Jeg er meget inspireret af begreberne Fixed vs Growth Mindset – formuleret af Carol Dweck

Her er en dansk model af dette emne:

Jeg ser mange gode løsninger på de daglige udfordringer vi har med elever på alle niveauer og i alle aldre – men særligt når musikundervisningen fordrer et medarbejde og en investering fra elevens side: når det ikke længere bare er sjov og ballade og sanglege. Når der skal øves for at opnå de evner som ambitionerne og fascinationen af musikken kræver, men som eleven endnu ikke mestrer.

Hvis man ser på de to kategorier: Fixed og Growth mindset, er der ingen tvivl om, at jeg hellere vil høre til i kategorien “Growth mindset”. Jeg mener, at vi både i den enkelte situation som i det store billede, skal bekende os til denne position.

Jeg forsøger at anerkende en elev ved at prise den gode arbejdsindsats fremfor at rose talentet. Jeg pointerer, at vi alle er på vej mod en højere erkendelse – en rejse der som sådan aldrig ender. Jeg afholder mig fra at udtale mig i absolutte holdninger: der er altid plads til forandringer, ny læring, nye måder at gøre tingene på. Udfordringen er måske snarere at få arbejdet gjort og være vedholdende med de rutineprægede og grundlæggende færdigheder, der ikke føles som sprængfyldt af sprudlende kreativitet, og som en rejse mod nye horisonter, men mere som – nå ja: småkedelige repetitioner og alt for langsomt tilegnede evner.

Jeg forsøger at lade være med at dømme elevens potentiale: jeg har haft nok indlysende talentfulde elever, der ikke indfriede deres potentiale og nok hårdtarbejdende elever med faglige mangler, der har overkommet disse og er kommet videre i musikkens tjeneste.

Dog skal jeg på den anden side sige, at dette standpunkt også har sine udfordringer: Eleven er således aldrig i mål med sin musik, der er altid noget nyt man kan øve sig på og det kræver at umådeligt lyst sind, konstant at høre sine fejl og begrænsninger som en vejviser til nye evner, man bare ikke mestrer lige nu. Disse udfordringer er bare så ubetydelige i forhold til det meget belastede talent-begreb og det meget ekskluderende lærings-syn som “Fixed mindset” trækker med sig.

Talent vs Træning:

Jeg tillader mig hermed at citere fra en notits på gramex.dk om talent vs træning.

Jeg er meget enig i pointerne. Jeg tror, at vores største talent, er evnen til at flytte os, til at arbejde med vores evner, til at være ærlig om vores mangler og arbejde stenhårdt på at forbedre dem. Jeg syntes vi skal medvirke til en fortælling om det foranderlige talent og om det muliges kunst i stedet for at grave os selv og vores evner ned med en jantelovs inspireret ide om, at hvis ikke du ”har den” kan det være ligemeget!

På vores side: www.nordalbrothers.com, har vi taget nogle af de elementer op, som vi selv har stødt på i vores studietid – elementer der tit bliver forbundet med begrebet talent. Ikke hvor hurtigt eller overlegent man spiller, men hvor musikalsk man er i sin perfomance. Det er elementer som fx rytmefornemmelse, trinfornemmelse/gehør og lignende emner, der er svære at få has på, men som efter vores bedste overbevisning snildt kan øves og forbedres.

Hermed citatet af Ulrik Elholm og Susanne Bargmann:

”TALENT VS. TRÆNING

“Med bogen gør de to forfattere op med ideen om det medfødte talent, som de mener bremser mennesker i at lære nye ting eller blive bedre til noget, de gerne vil – ikke mindst inden for musikken.

– For mig er det største problem med ideen om det medfødte talent i musikverdenen, at vi ikke får kommunikeret ud til de unge, der vil prøve kræfter med branchen, at det kræver hårdt arbejde. Alt for mange giver op, fordi de indædt tror, at enten har de det, eller også har de det ikke. Og så synes jeg det er vigtigt, at man også i vores branche har brug for et par øjne udefra og noget vejledning, fortæller Ulrik Elholm.

– Hvis vi fokuserer for meget på det medfødte talent og de gener, vi har fået med os, kan det betyde, at vi ikke rækker ud, kæmper, øver og udvikler os, fordi vi læner os tilbage med en fornemmelse af, at vi alligevel ikke kan ændre ved de forudsætninger, der er givet os ved fødslen. Tænk, hvis nogen havde sagt til verdens-stjernen Maradona, at hans ben var for korte til at spille fodbold, og han havde givet op!

ALLE STJERNER SKAL ØVE SIG

Netop inden for sport er der et helt andet syn på talent vs. træning, som Ulrik Elholm mener, vi kan lære noget af i musikbranchen:

– Inden for sportens verden er det helt almindeligt med adskillige trænere til det ene og det andet, men som f.eks. popstjerne har der været en tendens til, at det så bedre ud, hvis de aldrig havde brug for hjælp. Vi vil gerne have en forestilling om, at de nærmest kom syngende til verden. Det er selvfølgelig helt absurd og i virkeligheden et problematisk signal at sende til alle dem, der kunne have lyst til at prøve kræfter med sådan en karriere, skriver han i bogen.

Hans oplevelse fra musikbranchen er, at der ikke findes stjerner, der ikke har kæmpet, trænet, øvet, fejlet og rejst sig igen – og som ikke har fået hjælp og vejledning undervejs for at nå, hvor de er i dag.

Måske en opmuntring til alle dem, der drømmer om at vinde X Factor – eller os, der bare gerne vil blive bedre til at synge i badet.”

LÆS MERE

Om Ulrik Elholm
Om ’Bliv bedre med fokuseret træn